Det kropslige aspekt af behandlingsindsatsen i OPUS
Ls her mere om
Kognitive behandlingsformer og kroppen
Kropsligt aspekt integreret i den samlede behandlingsindsats
Manualiserede tiltag i den tvrfaglige behandling
Kropsligt aspekt i gruppetilbud
Individuel kropslig behandling
I OPUS mener vi at kropslig aktivitet er et vigtigt skridt i processen mod recovery.
Gennem de seneste r har integration af kropslig aktivitet i behandlingen derfor vret et fokusomrde vi har prioriteret hjt.
Det er lykkedes os at motivere mange patienter til en mere aktiv hverdag; et ml som vi til stadighed bestrber os p at blive bedre til at opn.
Fokus p fysisk aktivitet er en positiv tendens, som ses i psykiatrien generelt og vi ser vores indsats som et led i denne proces. OPUS bidrag hertil er, at vi har manualiseret hvorledes det kropslige aspekt integreres i den samlede behandling, samt indarbejdet det kropslige aspekt i anvendelsen af de kognitive metoder.
Baggrunden for at have fokus p kroppen er viden om, at fysisk aktivitet kan bidrage til at dmpe eller afhjlpe en rkke af de symptomer der flger af skizofreniforme tilstande. Der er en generel klinisk erfaring, at fysisk trning kan virke positivt ind p angst, depression og en lderet kropsopfattelse. Fysisk trning kan endvidere bidrage til at fremme sociale kompetencer, skabe netvrk og vre integrerende i samfundet[1]
Derudover har fysisk aktivitet en direkte positiv virkning p en rkke sundhedsproblemer, som i mange tilflde er knyttet til at have en psykisk sygdom.
Psykiatriske patienter har generelt en drligere fysisk form, get risiko for overvgt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Sindslidendes generelle sundhedstilstand er sledes drligere end befolkningens som helhed[2].
rsagen kan findes i at psykisk sygdom har en tendens til at pvirke hverdagsliv og levevis i negativ retning, som flge af manglende overskud, tendens til social isolation og i nogle tilflde gentagne hospitalsindlggelser. Endvidere er vgtgning og risiko for type 2-diabetes en kendt bivirkning af antipsykotisk medicin. Der er desuden overddelighed af hjerte-karsygdomme[3]
Der eksisterer i dag konsensus om, at fysisk aktivitet har positiv virkning p nvnte faktorer og at fysisk trning faktisk kan bedre konditionen.
Kognitive behandlingsformer og kroppen
Behandlingen i OPUS er funderet i de kognitive behandlingsformer, hvori kroppen inddrages som en del af forstelsesrammen og interventionen.
I den kognitive forstelsesramme anses de fysiologiske reaktioner i kroppen som vrende et vsentligt element i forstelsen af mennesket. En model for dette er Den kognitive firkant (Bilag 1 - klik p det fremhvede for at se modellen) [4] som anskueliggr sammenhng og gensidig pvirkning mellem kropsligereaktioner, adfrd, tanker og flelser. Ved at benytte denne model sammen med patienterne, skabes der mulighed for forstelse af rsager og sammenhnge i en situation, som f.eks. skaber angst. Det kan hjlpe patienten til at f en forstelse for de kropslige reaktioner i sammenhng med tanker, flelser og adfrd. Dt at henlede opmrksomheden p det kropslige aspekt i modellen kan vre et middel til at finde mestringsstrategier for at dmpe symptomerne og motivere patienterne til generelt at vre fysisk aktive.
Kropsligt aspekt integreret i den samlede behandlingsindsats
I OPUS er vi fra inklusionen opmrksomme p motion, fysisk udfoldelse, kost og vgt. Vi forsger at imdeg vgtgning ved at motivere patienterne til at bruge kroppen aktivt og spise sundt.
Det kropslige aspekt af behandlingen er et fokusomrde i manualer til interviewguides og behandlingsplaner, samt en integreret del af kontaktpersonsarbejdet.
Manualiserede tiltag i den tvrfaglige behandling
Kropsligt aspekt i gruppetilbud
Patienterne tilbydes forlb i Kropsgruppe (Bilag 5) med 1 times gruppebehandling over 20 - 24 gange. Mlet er at deltageren erhverver kropslige mestringsstrategier, opnr bedre kropsbevidsthed og motiveres for at indg regelmssigt i fysisk aktivitet.
I kropsgruppen indgr flgende emner:
1. Introduktion tilgruppen og opstilling af individuelle ml. (2 gange)
2. Sammenhngenmellem krop-psyke (den kognitive firkant) Deltagerne inspireres til at gre noget kropsligt hjemme, under temaet 3 ting jeg kan lide at gre med min krop. (3 gange)
3. Sammenhngmellem kropsholdning og psykisk tilstand. Strk og svag gang. (3 gange)
4. Der kan herefter vlges at arbejde med 2 3 af de flgende temaer. I alt 6 8 gange.
5. Gode kropsligevaner i hverdagen opsamling af velser fra forlbet, individuelt trningsprogram, besg i idrtsforening.(4 gange)
6. Evaluering afindividuelle ml og afslutning (2 gange)
Der tilbydes 1 rs ugentlig deltagelse i Social Frdigheds Trningsgruppe (SFT) (Bilag 6), hvor det kropslige aspekt p manualiseret vis inddrages.
I praksis inddrages det kropslige aspekt i SFT via pausegymnastik, samt tilbud om sunde snacks og personalets deltagelse i kropslige aktiviteter i pauserne.
Individuel kropslig behandling
Patienter kan via behandlingskonferencen henvises til individuelle forlb (Bilag 7).
Mlet er get kropsbevidsthed og udvikling af kropslige mestringsstrategier ved angst og psykotiske symptomer. Behandlingen tager udgangspunkt i en afgrnset problemstilling og patientens ml i relation til denne.
Indledningsvist forklares rationalet bag behandlingsmetoderne og der psykoedukeres omkring problemet / symptomet.
Der arbejdes med at kortlgge hvordan symptomet mrkes / sanses, hvilke kropsomrder og kropslige reaktioner der er involveret, samt hyppighed, intensitet, og typiske situationer hvori problemet opstr. Den kognitive firkant inddrages til at illustrere den gensidige sammenhng mellem kropslige fysiologiske reaktioner og tanker (automatisk negative), samt flelser og adfrd.
I fllesskab undersges hvordan den konkrete dynamik er mellem disse elementer i forhold til det valgte symptom. Det kunne vre eksploration i hvad der udlser symptomet f.eks. bestemte tanker eller mistydning af kropssansninger (f.eks. hjertebanken).
Med udgangspunkt i en konkret situation, arbejdes der p at finde alternative handlemuligheder, som kan afhjlpe eller lindre symptomet og vre en sttte til at omstrukturere tnkningen. Det tilstrbes at sdanne mestringsstrategier tager udgangspunkt i personens egne forslag til mestring.
Der arbejdes med hjemmeopgaver sledes at mestringsstrategierne trnes i problemsituationer i hverdagen. Kontaktpersonen kan inddrages i implementering af disse velser i hverdagen.
Miljet i OPUS fremmer fokus p kropslig aktivitet og sund livsstil.
Sledes er der i ventearealerne stillet frugt frem og der serveres ved gruppeaktiviteter frugt og grnt frem for andre snacks.
Der er endvidere p ventearealerne opsat en vgt, samt basketbold-kurv, bordforboldspil, gymnastikmtte, terapibold, balancebrt mv.
Som kontaktpersoner arbejder vi bevidst som rollemodeller i forhold til fysiske aktiviteter. Vi bruger sammen med patienterne motionsredskaberne i pauser mellem grupperne, eller i forbindelse med en samtale.
Vi deltager selv aktivt nr vi flger patienterne til sportsaktiviteter, s som styrketrning, samt cykler til hjemmebesg. Som team deltager vi med patientgruppen i Sct. Hans lb, Sund By Lb mv.
Alle nyansatte i OPUS fr en cykel, som bruges ved hjemmebesg og personalegruppen deltager i kampagnerne Vi cykler p arbejde, Motion time om dagen, samt DHL-stafetten.
Vi sikrer gennem organisationsstrukturen, at det kropslige aspekt vedbliver at vre et udviklingsomrde i OPUS. Sledes er det et hyppigt tema i mnedlige erfaringsudvekslings grupper p tvrs af OPUS teamene, i supervisionen, samt p behandlingskonferencerne.
Vi mener at OPUS gennem arbejdet med at manualisere kropslig intervention er kommet et skridt videre hen imod en helhedsorienteret behandling i trd med retningslinierne i Referenceprogrammet.
Vores ml er, til stadighed at videreudvikle og implementere dette, samt fortsat at motivere vores patienter til at vre fysisk aktive.
Afspndingspdagog Ane Moltke & Ergoterapeut Anne Mette Larsen
Referencer:
[1] Side 34 i Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for skizofreni
[2] Side 33 i Referenceprogram for skizofreni
[3] Side 33 i Referenceprogram for skizofreni
[4] Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft, 1996 side 68
[5]Uddrag af semistruktureret interview v. Knud Ramians praksisprojekt Liv i fokus
20.01.06