Manual for OPUS
kropsgruppe
Ls om
2. Hvem er kropsgruppen henvendt til
3. Ml for gruppen
4. Visiterende samtale
5. Gruppens rammer og praktiske forhold
6. Temaer - plan over forlbet
7. Uddybning af temaerne
8. Struktur hver enkelt gang
9. Metoder
10. Forberedelse og evaluering af gruppen i forbindelse med hver enkelt session
11. Ratings fr og efterforlbet
Det flgende er en beskrivelse af ml, indhold og metoder for kropsgrupper i OPUS. Baggrunden herfor er 6 gruppeforlb, afviklet gennem de sidste 3 r, hvorved metoderne er blevet udviklet og prciseret. Manualen er blevet til p baggrund af observationer og tilbagemeldinger fra deltagerne i disse grupper og gennem diskussioner mellem trnerne indbyrdes og i OPUS som helhed, af de indhstede erfaringer. Undervejs er der sledes sket en udvlgelse af metoder, ideer er blevet forkastet, og tiltag som har virket godt er blevet prciseret.
Baggrunden for at oprette kropsgrupper er viden om at fysisk aktivitet kan bidrage til at dmpe eller afhjlpe en rkke af de symptomer der flger af skizofreni. Desuden har fysisk aktivitet en direkte positiv virkning p en rkke sundhedsproblemer, som i mange tilflde er knyttet til at have en psykisk sygdom.
Psykiatriske patienter har generelt en drligere fysisk form, get risiko for overvgt, diabetes og overddelighed af hjerte-kar-sygdomme. Sindslidendes generelle sundhedstilstand er sledes drligere end befolkningen som helhed[1].
rsagen kan findes i at psykisk sygdom har en tendens til at pvirke hverdagsliv og levevis i negativ retning, som flge af manglende overskud, tendens til social isolation og i nogle tilflde gentagne hospitalsindlggelser. Vgtgning og risiko for type 2-diabetes er kendte bivirkninger af antipsykotisk medicin.
Den positive betydning af kropslig aktivitet, skal desuden ses i lyset af, at mennesker med en skizofreni diagnose ofte har symptomer, der direkte anfgter en grundlggende fornemmelse af at vre sig selv i realiteternes verden. Et kropsligt, sansende nrvr er et ofte uden at man er opmrksom p det, et basalt grundlag herfor. Hallucinationer, vrangforestillinger og depersonalisations oplevelser, er eksempler p gngse skizofrenisymptomer, som underminerer en realistisk forankring i virkelighedens verden. Endvidere kan nvnes en rkke andre forhold eller symptomer som blandt andet, tendens til somatisering, angst, negative symptomer og forstyrrelser i den kognitive bearbejdning af sanseindtryk.
Der foreligger viden om en positiv effekt af kropslig udfoldelse i form af reduktion af angst og depression og kliniske iagttagelse fra psykiatrisk behandling, peger p at patienterne p en rkke omrder fr det bedre af at bruge kroppen, blandt andet i form af:
1. bedre humr og mere overskud,
2. afledning af ptrngende negative tanker, flelser eller andre symptomer, eks. hrehallucinationer
3. reduktion af spnding, f.eks. affektspnding, eller kropslig anspndthed og nervsitet
4. glden af positivt samvr med andre
5. get nrvr og tilstedevrelse i kroppen
6. en mere realistisk opfattelse af kroppen
7. hjlp til vgttab.
Det overordnede ml for grupperne
er at deltagerne finder frem til kropslige teknikker, redskaber og handlinger,
der kan bidrage til at mindske symptomerne, forbedre evnen til at hndtere
vanskeligheder i hverdagen p en konstruktiv mde, og motivere for fortsat
fysisk aktivitet. Vi har med andre ord nsket at udvikle behandlingsmetoder,
der kan bibringe patienterne kropslige symptommestrings
frdigheder.
Det teoretiske grundlag for
kropsgrupperne er, som i OPUS som helhed, de kognitive behandlingsformer,
specielt teori og metoder fra socialfrdighedstrnings grupper.
2. Hvem er kropsgruppen henvendt til
Patienter som har svrt ved at mrke kroppen, eller som mistyder signaler fra kroppen. F.eks. patienter der episodisk mister evnen til at sanse sig selv, eller patienter der generelt har en svag eller udflydende sansning af kroppen, mens flelser og tanker dominerer.
Patienter som har positive erfaringer med at vre kropsligt aktive, men som p grund af sygdommen ikke tilfredsstillende er i stand til at anvende disse ressourcer, men er motiverede for at komme i gang igen.
Patienter med symptomer der erfaringsmssigt kan dmpes med fysiske velser / aktivitet som f.eks. angst eller depression.
Patienter med fysiske skavanker eller klager, f.eks. vgtgning, ubehag ved kroppen, drlig balance eller trthed. Dog m de nvnte skavanker ikke optrder i en udstrkning, der medfre at deltageren ikke kan deltage i gruppens program og aktiviteter.
Patienter der har glde af at deltage i en gruppen, men har vanskeligt ved at sidde i et rum sammen med andre og samtale.
3. Ml for gruppen.
At deltagerne:
fr styrket kropsbevidstheden ved at blive mere opmrksomme, trygge og realistiske i registreringen af kroppens sanser, impulser og reaktioner.
fr erfaring og trning i at stte ord p det som mrkes i kroppen.
erhverver kropslige mestringsstrategier, d.v.s. kropslige velser eller handlinger, som kan pvirke den fysiske og psykiske tilstand i positiv retning, f.eks. reducere angst, uro, mangel p energi, eller psykotiske symptomer, f.eks. ptrngende tanker eller depersonalisations oplevelser.
fr positive erfaringer med bevge sig og vre sammen med andre og at deltagerne motiveres til gode kropslige vaner i hverdagen, f.eks. i form af at fortstte med at lave virksomme velser p egen hnd eller deltage i en idrtsforening eller lignende.
Eksempler p deltagernes ml
og udbytte
Kvinde som giver udtryk for at have en fragmenteret oplevelse af kroppen
og som bliver opslugt af tankemylder. Jeg fr det ikke godt af at sidde for
lnge, s er det som om jeg forsvinder.
Hendes ml for deltagelse i gruppen var at f tillid til
kroppen.
I gruppen oplevede hun at nr jeg fokuserer p det fysiske, s har
jeg det godt. Hjemme anvendte hun f.eks. en velse fra gruppen hvor hun
klappede kroppens overflade, hvilket havde en god effekt.
Mand som under sin psykose oplevede en brndende fornemmelse op gennem
rygsjlen og en flelse af at energiniveauerne i hans krop havde forskudt
sig. Det var ved gruppens start stadig hans opfattelse at spndingerne i
baghovedet stammede herfra. Hans ml med gruppen var blandt andet at f en
bedre fling med kroppen. Han opnede at mrke afslappethed og lethed i musklerne,
og gav udtryk for at gruppen var en sttte til at gre noget godt for sig selv
og vre fysisk aktiv, lige som inden han fik symptomer.
Mand som ved gruppens begyndelse egentlig ikke selv havde nogen
motivation for at deltage, men gjorde dette p kontaktpersonens opfordring. I
gruppen oplevede han en ny interesse for sin krop og han (gen-)opdagede
kropsomrder og funktioner. Han brugte flere velser fra gruppen hjemme, f.eks.
en jordforbindelsesvelse som gav ham mere energi og koncentration
Kvinde som til dagligt mest opholdt sig i hjemmet og under sit
sygdomsforlb havde taget 5 6 kg p. Hun havde som ml at tabe sig. Gruppen
stod p et par mneder og i denne periode opnede hun ikke vgttab, men hun
mdte stabilt og fortsatte efterflgende p et motionshold, som hun fulgte
regelmssigt, sledes var hendes muligheder for at tabe sig klart forbedret.
Mand som dagligt var angst, med fysiologiske reaktioner som
hjertebanken, get svedtendens, rastlshed og irritation. Efter gruppens
program faldt angstniveauet og han erfarede at fysisk aktivitet generelt havde
en gunstig effekt p hans angstsymptomer. Han fik via gruppen inspiration og
sttte til at vre fysisk aktiv i hverdagen, f.eks. ved at lbetrne eller
spille fodbold i lokalomrdet.
Mand som havde betydelige sociale vanskeligheder. Han havde ikke
tidligere vret i stand til at indg i en gruppe og oplevede tilbagevendende
konflikter i familien, med ukontrollerede vredesudbrud og udad agerende adfrd.
Hans ml var at vre sammen med andre. Fra starten blev det aftalt at han mtte
g fra gruppen hvis han havde behov for det. Dette fik han ikke behov for og
ved gruppens slutning gav han udtryk for at det vigtigste for ham var at jeg
er kommet og har deltager sammen med de andre. Han nskede at gruppen
fortsatte og havde fet mod p at starte i kmperne.
4.
Visiterende samtale
Forud for gruppens start
afholdes visiterende samtaler med relevante patienter. I visitationssamtalerne
deltager begge trnere i kropsgruppen og patienten.
Samtalen har ca. en times
varighed. Mlet med samtalen er
at kende patientens symptomer og vanskeligheder,
at klarlgge patientens ml og positive
forventninger til gruppen.
at vide hvilke vanskeligheder der kan opst og hvem der
i s fald kan sttte og hvordan.
at gre gruppens indhold og form klar sledes at
forventningerne er realistiske.
at f overblik over patientens ugentlige aktivitetsniveau, og hvad
patienten realistisk magter.
Patientens kontaktperson og
teamet som helhed indgr i ovenstende overvejelser, blandt andet via drftelse
p behandlingskonference, fr og / eller efter visitationssamtalen.
P baggrund heraf tages der
stilling til om det er realistisk og hensigtsmssigt at patienten deltager, og
der sammensttes en gruppe.
(bilag 1. Indhold i den
visiterende samtale).
5.
Gruppens rammer og praktiske forhold
Gruppens varighed:
Hver enkelt gruppesession
varer 1,5 time. Der holdes ikke pause, men undervejs er der et par sm ophold,
hvor der kan drikkes vand eller saft.
Kropsgrupper strkker sig
over 6 mneder, det vil sige ca. 20 - 24 gange.
Gruppeledere og krav til disse
Gruppen tilknyttes to gruppeledere.
Gruppelederne skal have en
relevant faglig uddannelse, og minimum den ene gruppeleder skal have en uddannelse
der giver basal fysiologiske og anatomiske viden, og en forstelse af hvorledes
kropslige forhold har indflydelse p psykologiske aspekter og sociale
relationer. Der kan vre tale om fysioterapeuter, afspndingspdagoger,
ergoterapeuter. Det er ligeledes en forudstning af gruppelederne har
psykiatrisk erfaring og kendskab til de kognitive behandlingsformer.
Det skal tilstrbes at
gruppelederne fr supervision, med et kropsligt eller kognitiv terapeutisk
fokus.
Antallet af deltagere:
Der visiteres 6-8 patienter
til gruppen, med henblik p at opn en reel gruppestrrelse p 5-7 deltagere, i
det der erfaringsmssigt er et lille frafald forud for gruppens start p grund
af indlggelser eller start af uddannelse eller lignende.
De hidtidige grupper har
haft 3 5 deltagere og det sknnes hensigtsmssigt med en noget strre gruppe,
af hensyn til gruppedynamik, erfaringsudveksling og sociale lege. Det er dog
ikke nskeligt at gruppen bliver for stor da der er behov for individuel
vejledning i velser m.v., hvis de skal have relevans i hverdagen. Endvidere
vil store grupper medfre at samtale i form af runder og opsamling p
hjemmeopgaver, kommer til at tage for meget tid i forhold til de kropslige
velser.
Det er muligt undervejs i
forlbet at optage nye patienter i gruppen. Det vil i s fald vre mest
hensigtsmssigt at lade et par nye patienter starte sammen og at dette gres
nr det vurderes at den eksisterende gruppe er stabil nok til at omstille sig
til nye deltagere.
Lokaler
Et rum hvor man kan bevge
sig frit, hvor der er plads til lege, boldspil og forskellige andre
idrtsaktiviteter. Der er behov for musikanlg, madrasser, bolde, og andre
idrtsredskaber som hockeystave og elastikker. Desuden skal der bruges en
tavle.
Der skal vre mulighed for
at klde om og meget gerne mulighed for bad. Det er hensigtsmssigt hvis
lokalerne er rolige, med lille risiko for at blive forstyrret. Der er endvidere behov for et rum hvor
gruppelederne kan forberede sig fr og efter sessionen.
6.
Temaer - plan over forlbet:
Afhngig af deltagernes
problemstillinger og behov kan temaerne i den midterste del af forlbet
varieres.
1.
Introduktion til gruppen og opstilling af individuelle ml. (2 gange)
2.
Sammenhngen mellem krop-psyke (den kognitive firkant) Deltagerne
inspireres til at gre noget kropsligt hjemme, under temaet 3 ting jeg kan lide at gre med min
krop. (3 gange)
3.
Sammenhng mellem kropsholdning og psykisk tilstand. Strk og svag
gang. (3 gange)
4.
Der kan herefter vlges at arbejde med 2 3 af de flgende
temaer. I alt 6 8 gange.
Kropsbevidsthed og jordforbindelse
Mestring af angst, stress, uro, svnproblemer.
Grnser i forhold til andre mennesker.
Kropslig aktivitet som forebyggelse af vgtgning og fremme vgttab
5.
Gode kropslige vaner i hverdagen opsamling af velser fra forlbet,
individuelt trningsprogram, besg i idrtsforening. (4 gange)
6.
Evaluering af individuelle ml og afslutning (2 gange)
7.
Uddybning af temaerne.
Der sammensttes en
(lsblads-) mappe med velser, oplg, hjemmeopgaver m.v.
1.
Introduktion og opstilling af individuelle ml.
Deltagerne prsentere sig for hinanden, der laves enkelte sociale lege
med fokus p navne, og p at lre hinanden at kende.
Der snakkes om hvordan det
er at starte i en gruppe, og evt. tidligere gode erfaringer hermed. Programmet
gennemgs og metoderne, herunder runden introduceres.
Hver enkelt deltager
opstiller et ml for forlbet, og skalerer deres aktuelle udgangspunkt for det
ml de har opstillet, p en skala fra 0 10. Deltagerne deler deres ml med
hinanden.
2.
Sammenhngen mellem krop og psyke, med udgangspunkt i den kognitive
firkant.
Der arbejdes med temaet Ting jeg kan lide at gre med min krop, hvor der
lgges vgt p sm, enkle, realistiske velser eller handlinger som deltagerne
umiddelbart kan udfre i deres hverdag, eksempelvis at g i bad, at g en tur,
at stte musik p og danse, at lave en velse man kender fra tidligere, eller
en fra kropsgruppen.
Der lave en flles
brainstorm p tavlen over velser / handlinger deltagerne kender og enkelte
velser demonstreres i gruppen, f.eks. at klappe kroppens overflade, en
venepumpevelse, eller at sjippe.
Deltagerne vlger en velse
som hjemmeopgave og bedes om at registrere hvordan den mrkes kropsligt, og
hvilken konkret effekt den har. Der lgges vgt p at
fremhve de positive aspekter af velserne, f.eks. at man nr man gr en tur
lgger mrke til den omgivende natur eller fugle, at man bliver varm og
afslappet efter et bad, eller man bliver let og glad af at danse. Denne effekt
kan fremhves og bevidstgres ved at deltagerne skriver stikord ned hjemme, via
samtale i gruppen og via en visualiseringsvelse.
3. Sammenhng mellem kropsholdning og psykisk tilstand. Strk
og svag gang.
Formlet er at deltagerne
bliver bevidste om betydningen (kropsligt og flelsesmssigt) af at indtage
forskellige kropsholdninger og de hver isr finder frem til en strk gende
og stende stilling, som de kan anvende i hverdagen, hvis de har behov for at
mrke styrke.
Deltagerne guides til at g
med forskellige kropsholdninger, med udgangspunkt i nogle typiske roller.
F.eks. en trt gammel mand, et legende barn, en knejsende dronning, en strk
mand. Opmrksomheden henledes p hvorledes disse attituder mrkes kropsligt,
hvad gr de med kroppen og hvordan de opleves flelsesmssigt.
Deltagerne gr med
henholdsvis en strk og en svag gang, og registrerer den kropslige og
flelsesmssige forskel herp. De trnes i at finde deres egen strke gang og
stilling og at anvende denne i hverdagssituationer, herunder i
problemsituationer.
4. Valgfrit temaer:
A. Kropsbevidsthed og
jordforbindelse.
Med ordet kropsbevidsthed menes,
det enkelte menneskes bevidsthed om egen krop. En ngtern bevidsthed om
kroppens funktion, dens tilstand, behov og muligheder. Kropsbevidsthed bygger
p en bevidst registrering af sanseindtryk fra kroppen og kendskab til kroppens
mde at fungere p. I den forstand er kropsbevidsthed det basale grundlag for
oplevelse af og accept af sig selv.
Med jordforbindelse menes i
denne sammenhng, opmrksomhed p sansning af kroppens kontakt med underlaget.
Jordforbindelsesvelserne har til hensigt at fremme sansningen og kvaliteten af
denne kontakt mellem kroppen og understttelsesfladen, ved at slippe overfldig
muskelspnding og/eller opbygge get spnding. Derved opns en mere
hensigtsmssig balance i kropsholdningen og kroppen kan mrkes mere stabil og
fleksibel.
Opmrksomhed p
jordforbindelse, er for mange psykiatriske patienter essentiel, som en modvgt
til en flelse af at miste kontakten til kroppen, eller forsvinde op i
tankerne.
Formlet med at arbejde med
temaet kropsbevidsthed og jordforbindelse, er at deltagerne oplever at de kan
forbedre deres jordforbindelse og at de hver i sr finder en eller flere
velser de i hverdagen kan bruge med dette forml.
Der gennemgs forskellige
velser og stende stillinger, med henblik p at forbedre deltagernes kontakt
til underlaget, balanceret kropsholdning, uhindret vejrtrkning og sansning af
kroppen. Der konstrueres en problemsituation hvor deltagerne kan afprve
effekten af den valgte jordforbindelsesvelse.
B.
Mestring af angst, stress, uro, svnproblemer.
Afhngig af hvilke af
ovenfor nvnte problemstillinger der er reprsenteret i gruppen vlges et tema
der fokuseres p.
Formlet er at deltagerne
kender det kropslige / fysiologiske aspekt af f.eks. angst eller stress, og fr
kendskab til enkle velser der kan dmpe eller afhjlpe problemet.
Der kan arbejdes med velser
der virker afspndende, velser der fremmer sansningen af kroppen,
opspndingsvelser, velser der fremmer blodgennemstrmninger eller andet
afhngig af den valgte problemstilling og deltagernes erfaringer og funktion.
C. Grnser i forhold til
andre mennesker.
I gruppen arbejdes med det
aspekt af begrebet grnser, som omhandler den fysiske afstand, eller det
fysiske rum, den enkelte har behov for at have i samvr med andre
mennesker. En overskridelse af den enkeltes grnse, det vil sige for lille
afstand til andre, pvirker evnen til at vre i ro og mrke sin egen krop
som et afgrnset hele. Det enkelte menneskes grnser er individuelle og situationsbestemte.
Formlet med temaet er at
deltagerne bliver opmrksomme p, at den fysiske afstand til andre mennesker,
har betydning for deres velbefindende og evne til at mrke sig selv. Endvidere
at deltagerne fr erfaring med hvor stor fysisk afstand til andre, de trives
bedst med.
Der laves velser hvor
deltagerne kan erfare (kropsligt og psykisk) betydningen af afstanden til
andre, og lre deres egne grnser at kende. Der kan arbejdes med rollespil for at konstruere en
problemsituation i gruppen.
D. Kropslig aktivitet som
forebyggelse af vgtgning og fremme vgttab.
Formlet er at deltagerne
fr viden om fysisk aktivitets betydning for vgten, f.eks. hvilken type
aktivitet som fremmer fedtforbrnding. Desuden at deltagerne bliver inspireret
til at anvende denne viden i hverdagen.
Forskellige typer velser og
bevgelse deltagerne kan anvende i hverdagen gennemgs og der deles erfaringer.
5. Gode kropslige vaner i hverdagen.
Formlet er at integrere
relevante velser fra forlbet og at motivere deltagerne til at fortstte med
at vre fysisk aktive i en forening eller lignende.
Der samles op p de
registreringsskemaer der er udfyldt gennem forlbet i forbindelse med runderne,
sledes at deltagerne kan se hvilken effekt gruppens program har haft for deres
fysiske og psykiske tilstand (f.eks. en generel tendens at deltagernes humr er
steget p skala fra 0 10).
Gennemgede velser
repeteres.
Der laves brainstorm p
mulige fremtidige aktivitetsmuligheder. Gruppen deltager sammen i en aktivitet hos f.eks.
Idrtsforeningen Kmperne eller i Idrtshuset i
Kbenhavn.
6. Evaluering af individuelle ml og afslutning
Deltagerne evaluerer deres
ml og forlbet i gruppen.
8.
Struktur hver enkelt gang
Flgende struktur er
gennemgende i hele forlbet. Det er vsentligt at deltagerne kan genkende
strukturen og efterhnden bliver tryg ved den.
1. Velkommen,
stende i cirkel midt p gulvet. Afbud og praktiske beskeder. Gennemgang af
program og dagens tema. (5 min)
2. Opsamling
p hjemmeopgave, fortsat stende i cirkel. (10 min)
3. Runde.
Den ene trner udfylder undervejs registreringsskemaer. (7 min)
4. Opvarmning
15 min.
5. Leg
boldspil 15 min.
6. Strk
- ned i tempo opmrksomhed p egen krop. (5 min.)
7. Tema
(se ovenfor) 15 min
8. Afslutningsvelse
5 min
9. Runde
7 min.
10. Vlge
hjemmeopgave. Tak for i dag. 5 min
9.
Metoder
Indledende afsluttende runde
Deltagerne guides til at
vende opmrksomheden indad og lgge mrke til hvordan kroppen mrkes. Derefter
laves en runde hvor deltagerne kort deler deres iagttagelser med hinanden
Formlet hermed er at
deltagerne trnes i at vre opmrksomme p og verbalisere hvorledes kroppen
mrkes. Runden har desuden en social betydning, da deltagerne deler med
hinanden hvordan de har det. Endvidere giver runden en opmrksomhed p at
fysisk aktivitet pvirker den kropslige tilstand, som regel i positiv retning.
Runden skal laves under
hensyn til at det kropslige nrvr der fremmes, for nogen kan virke
angstfremkaldende eller konfronterende, da runden skrper den enkeltes
opmrksomhed p sin fysiske tilstand. Nogle vil derfor naturligt blive opmrksom p (kropslige) symptomer, koncentrationsbesvr,
drlig fysisk form, eller at det er svrt at mrke sig selv. Derfor sges det
at holde fokus p:
en registrering af reelle sanseindtryk (kropsbevidsthed) frem for evt.
perceptionsforstyrrelser /hallucinationer (kropsoplevelse)
de positive forandringer der forekommer som flge af programmet
Der anvendes et skema hvorp
deltagernes fysiske tilstand fr og efter gruppen mles. Registreringsskemaet
udfyldes af den ene gruppeleder, undervejs i sessionen. (bilag 2)
Fast opvarmnings program
Opvarmningens forml er
deltagerne fr bevget hele kroppen med en stigende intensitet, sledes at de
fysisk bliver klar til den intensive udfoldelse, som den efterflgende leg indebre. Desuden at deltagerne via bevgelse og kropsvarme
ger evnen til at mrke kroppen. Endelig har opvarmningen et socialt element og
skal virke motiverende for det videre program.
Opvarmningen foregr efter
et fast program, sledes at velserne i det store hele er de samme gennem hele
forlbet. Dette giver tryghed og mulighed for at fordybe sig i velserne, og
dermed for at trne kropsbevidstheden og nrvret.
Opvarmningens velser kan
vre udgangspunkt for forskellige vinkler, eller opmrksomhedspunkter. F.eks.
kan der vre fokus p det sociale aspekt (jenkontakt eller berring) af en
velse, eller der kan vre fokus p et fysisk, bevgelsesmssigt aspekt af
samme velsen (fodafsttet eller den energi det giver
at bruge armene nr man gr). Opvarmningen kan p den mde mlrettes og lgge
op til det efterflgende program.
Lege, boldspil, dans m.v.
Hensigten er at lave en
fysisk aktivitet som indeholder et socialt aspekt og som giver mulighed for at
deltagerne bliver revet med, og lader sig drive af legen eller aktiviteten. Der
lgges ogs vgt p at deltagerne fr sved p panden, at pulsen kommer op og at
man kan vre med i et samvr som er sjovt og legende.
Det er vsentligt at
aktiviteten er tilrettelagt s alle kan vre med, uanset forudstninger. Dette
glder ogs for idrtsaktiviteter eller boldspil, hvor der normalt kan vre
store niveauforskelle. Reglerne skal vre enkle og overskuelige, sledes at
legen s vidt muligt kan vre vild og medrivende uden at vre kaotisk og
skrmmende.
Undervisning, oplg og
psykoedukation.
Hensigten er at deltagerne
fr indsigt og viden om grundlggende kropslige og psykologiske forhold, som
for eksempel de fysiologiske og psykologiske mekanismer ved angst.
Denne viden formidles s vidt muligt i
direkte sammenhng med de relevante velser og deltagerne inddrages mest
muligt, f.eks. via brainstorm og dialog. Oplg og samtale, f.eks. opsamling p
hjemmeopgave skal laves kort og prcist, sledes at der tages hensyn til at for
lang tids samtale, kan delgge det bevgelsesmssige flow
i programmet, da deltagerne kan str og bliver kolde. Endvidere skal der
tilstrbes en form, der sttter deltagerne i at fastholde koncentrationen.
Ned i tempo
Udspndings og afspndingsvelsers ml
er at bidrage til at slippe overfldig spnding og nervsitet og fremme
kropsligt nrvr. De skal dog laves under hensyn til at nogle deltagere kan
opleve at psykotiske symptomer eller angst, forstrkes hvis de i for stor
udstrkning slipper muskelspnding, eller glider ind i en mere afslappet
bevidsthedstilstand. velserne skal derfor i hovedreglen vre tidsmssigt
korte og fokusere p sansning og kropsbevidsthed, frem for fantasi og
flelsesmssige oplevelser.
Afslutningsvelse
Umiddelbart fr den
afsluttende runde laves en enkel, fysisk velse, f.eks. en opspndingsvelse.
Formlet hermed er at den enkelte fr mulighed for at samle sig. Det
forudgende arbejde med et
tema, kan have berrt noget
vanskeligt, som herved lukkes ned. Deltagerne fr via afslutningsvelsen
lejlighed til at bevge sig og dette kan have betydning for, at den afsluttende
runde opleves positiv.
Hjemmeopgaver.
Formlet med hjemmeopgaver
er at trne nye frdigheder hjemme, med henblik p at kunne integrere dem i hverdagen og desuden
at skabe kontinuitet mellem de enkelte sessioner.
For at hjemmeopgaverne skal
opleves meningsfulde er det hensigtsmssigt at formulere dem i tilknytningen
til den / de relevante velser og at dettes tilpasses den enkelte. For nogle er
det en god ide at lave velsen sammen med sin kontaktpersonen.
Et eksempel p en
hjemmeopgave kan vre at lgge mrke til hvor tt man str p hinanden i ken i
Ftex, eller at g med strk gang p vej til bussen.
Nr hjemmeopgaven evalueres
lgges der vgt p at sprge til hvordan og hvor velsen kunne mrkes i
kroppen.
10.
Forberedelse og evaluering af gruppen i forbindelse med hver enkelt session:
Forud for hver gang bruger
gruppelederne ca. -1 time.
Her gennemgs evt. afbud og
om der er sket noget nyt for de enkelte patienter som, der skal flges op p.
Et godt fokuspunkt er den enkeltes ml og registreringsskema fra sidste
session.
Program, ansvarsopgaver, og
skriftlige velser til udlevering gennemgs.
Praktiske ting og
drikkevarer gres klar.
Efter hver gang bruges ca.
-1 time.
Der laves noter omkring
hjemmeopgaver og vurdering af positivt / negativt udbytte af velser, nr et
tema afsluttes.
Er der noget som skal
formidles til kontaktperson eller team ?
Program og ansvarsfordeling
til den flgende gang fastlgges.
11.
Ratings fr og efter forlbet.
De anvendte registreringsskemaer
i forbindelse med den indledende og afsluttende runde evalueres og der mles
ligeledes p deltagernes individuelle mlstninger. Vi har endvidere i
slutningen af et enkelt gruppeforlb afholdt en session, der udelukkende blev
brugt til evaluering af gruppen, hvilket var en god mde at f deltagernes
subjektive tilbagemeldinger p.
Vi er opmrksomme p at de
nvnte evalueringsformer ikke er standardiserede mlinger. Det er nskeligt p
sigt at finde en sdan evalueringsmetode.
Litteratur
Ea Suzanne Akasha (red.): Afspndingspdagogik tekster om faget
1946-2003
Ane Moltke: Krop og
socialpsykiatri, Danske afspndingspdagoger 2001
Merete Mrch og Nicole Rosenberg (red.): Kognitiv terapi, modeller og
metoder, Hans Reitzels forlag 2005
Mette Skovgrd Vver:
Tankeforstyrrelser inden for det skizofrene spektrum, Ph.d. Afhandling,
Kbenhavns Universitet, 2000
Jan Svensson: Psykomotorisk trning i behandling af indlagte patienter,
Ph.d. Afhandling, Kbenhavns Universitet 2001
