OPUS

Specialiseret indsats for unge med psykose

I OPUS mener vi at kropslig aktivitet er et vigtigt skridt i processen mod recovery.

Gennem de seneste år har integration af kropslig aktivitet i behandlingen derfor været et fokusområde vi har prioriteret højt.

Det er lykkedes os at motivere mange patienter til en mere aktiv hverdag; et mål som vi til stadighed bestræber os på at blive bedre til at opnå.

Fokus på fysisk aktivitet er en positiv tendens, som ses i psykiatrien generelt og vi ser vores indsats som et led i denne proces. OPUS’ bidrag hertil er, at vi har manualiseret hvorledes det kropslige aspekt integreres i den samlede behandling, samt indarbejdet det kropslige aspekt i anvendelsen af de kognitive metoder.

Baggrunden for at have fokus på kroppen er viden om, at fysisk aktivitet kan bidrage til at dæmpe eller afhjælpe en række af de symptomer der følger af skizofreniforme tilstande. Der er en generel klinisk erfaring, at fysisk træning kan virke positivt ind på angst, depression og en læderet kropsopfattelse. Fysisk træning kan endvidere bidrage til at fremme sociale kompetencer, skabe netværk og være integrerende i samfundet[1]

Derudover har fysisk aktivitet en direkte positiv virkning på en række sundhedsproblemer, som i mange tilfælde er knyttet til at have en psykisk sygdom.

Psykiatriske patienter har generelt en dårligere fysisk form, øget risiko for overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Sindslidendes generelle sundhedstilstand er således dårligere end befolkningens som helhed[2].

Årsagen kan findes i at psykisk sygdom har en tendens til at påvirke hverdagsliv og levevis i negativ retning, som følge af manglende overskud, tendens til social isolation og i nogle tilfælde gentagne hospitalsindlæggelser. Endvidere er vægtøgning og risiko for type 2-diabetes en kendt bivirkning af antipsykotisk medicin. Der er desuden overdødelighed af hjerte-karsygdomme[3]

Der eksisterer i dag konsensus om, at fysisk aktivitet har positiv virkning på nævnte faktorer og at fysisk træning faktisk kan bedre konditionen.

Behandlingen i OPUS er funderet i de kognitive behandlingsformer, hvori kroppen inddrages som en del af forståelsesrammen og interventionen.

I den kognitive forståelsesramme anses de fysiologiske reaktioner i kroppen som værende et væsentligt element i forståelsen af mennesket. En model for dette er ”Den kognitive firkant” (Bilag 1 - klik på det fremhævede for at se modellen) [4] som anskueliggør sammenhæng og gensidig påvirkning mellem kropsligereaktioner, adfærd, tanker og følelser. Ved at benytte denne model sammen med patienterne, skabes der mulighed for forståelse af årsager og sammenhænge i en situation, som f.eks. skaber angst. Det kan hjælpe patienten til at få en forståelse for de kropslige reaktioner i sammenhæng med tanker, følelser og adfærd. Dét at henlede opmærksomheden på det kropslige aspekt i modellen kan være et middel til at finde mestringsstrategier for at dæmpe symptomerne og motivere patienterne til generelt at være fysisk aktive.

I OPUS er vi fra inklusionen opmærksomme på motion, fysisk udfoldelse, kost og vægt. Vi forsøger at imødegå vægtøgning ved at motivere patienterne til at bruge kroppen aktivt og spise sundt.

Det kropslige aspekt af behandlingen er et fokusområde i manualer til interviewguides og behandlingsplaner, samt en integreret del af kontaktpersonsarbejdet. 

OPUS’ behandlingsplan (Bilag 2) har et punkt, hvor der fokuseres på BMI, kost, samt fysisk træning og barrierer herfor. Patienterne vejes regelmæssigt og i kontaktpersonsamtaler drøftes  vægt, kost og motion, hvilket bl.a. dokumenteres i forbindelse med be-  handlingsplaner.
Kontaktpersonerne motiverertil fysisk aktivitet ved hjælp af ”motionsmappe” (Bilag 3), med oplysninger om sports- samt kostvejledningstilbud i lokalområdet.
Der udfærdiges med alle patienter en ”hverdagslivsbeskrivelse” (Bilag 4)[5] som bl.a.spørger specifikt til kropslige aktiviteter og barrierer for kropslig udfoldelse.
 

Patienterne tilbydes forløb i Kropsgruppe (Bilag 5) med 1½ times gruppebehandling over 20 - 24 gange. Målet er at deltageren erhverver kropslige mestringsstrategier, opnår bedre kropsbevidsthed og motiveres for at indgå regelmæssigt i fysisk aktivitet.

I kropsgruppen indgår følgende emner:

1. Introduktion tilgruppen og opstilling af individuelle mål. (2 gange)
2. Sammenhængenmellem krop-psyke (den kognitive firkant) Deltagerne inspireres til at gøre noget kropsligt hjemme, under temaet ”3 ting jeg kan lide at gøre med min krop”. (3 gange)
3. Sammenhæng mellem kropsholdning og psykisk tilstand. ”Stærk og svag gang”. (3 gange).
4. Der kan herefter, i alt 6 – 8 gange, vælges at arbejde med 2 – 3 af de følgende temaer:
• Kropsbevidsthed og jordforbindelse
• Mestring af angst, stress, uro, søvnproblemer
• Grænser i forhold til andre mennesker
• Kropslig aktivitet som forebyggelse af vægtøgning og støttetil vægttab
5. Gode kropsligevaner i hverdagen – opsamling af øvelser fra forløbet, individuelt træningsprogram, besøg i idrætsforening.(4 gange)<//strong>
6. Evaluering afindividuelle mål og afslutning (2 gange)<//strong></><//>

 Der tilbydes 1 års ugentlig deltagelse i Social Færdigheds Træningsgruppe (SFT) (Bilag 6), hvor det kropslige aspekt på manualiseret vis inddrages.

• I ”medicinmodulet” via fokus på kost og motion for at imødegå bivirkninger.
• I ”symptommestrings-modulet” via afdækning- af og træning af kropslige mestringsstrategier.
• I ”samtalefærdigheds-modulet” som undervisning- og træning i kropssprog.
   

I praksis inddrages det kropslige aspekt i SFT via pausegymnastik, samt tilbud om sunde snacks og personalets deltagelse i kropslige aktiviteter i pauserne.

Patienter kan via behandlingskonferencen henvises til individuelle forløb (Bilag 7).

Målet er øget kropsbevidsthed og udvikling af kropslige mestringsstrategier ved angst og psykotiske symptomer. Behandlingen tager udgangspunkt i en afgrænset problemstilling og patientens mål i relation til denne.

Indledningsvist forklares rationalet bag behandlingsmetoderne og der psykoedukeres omkring problemet / symptomet.

Der arbejdes med at kortlægge hvordan symptomet mærkes / sanses, hvilke kropsområder og kropslige reaktioner der er involveret, samt hyppighed, intensitet, og typiske situationer hvori problemet opstår. Den kognitive firkant inddrages til at illustrere den gensidige sammenhæng mellem kropslige fysiologiske reaktioner og tanker (automatisk negative), samt følelser og adfærd.

I fællesskab undersøges hvordan den konkrete dynamik er mellem disse elementer i forhold til det valgte symptom. Det kunne være eksploration i hvad der udløser symptomet f.eks. bestemte tanker eller mistydning af kropssansninger (f.eks. hjertebanken).

Med udgangspunkt i en konkret situation, arbejdes der på at finde alternative handlemuligheder, som kan afhjælpe eller lindre symptomet og være en støtte til at omstrukturere tænkningen. Det tilstræbes at sådanne mestringsstrategier tager udgangspunkt i personens egne forslag til mestring.

Der arbejdes med hjemmeopgaver således at mestringsstrategierne trænes i problemsituationer i hverdagen. Kontaktpersonen kan inddrages i implementering af disse øvelser i hverdagen.

Miljøet i OPUS fremmer fokus på kropslig aktivitet og sund livsstil.

Således er der i ventearealerne stillet frugt frem og der serveres ved gruppeaktiviteter frugt og grønt frem for andre snacks.

Der er endvidere på ventearealerne opsat en vægt, samt basketbold-kurv, bordforboldspil, gymnastikmåtte, terapibold, balancebræt mv. 

Som kontaktpersoner arbejder vi bevidst som rollemodeller i forhold til fysiske aktiviteter. Vi bruger sammen med patienterne motionsredskaberne i pauser mellem grupperne, eller i forbindelse med en samtale.

Vi deltager selv aktivt når vi følger patienterne til sportsaktiviteter, så som styrketræning, samt cykler til hjemmebesøg. Som team deltager vi med patientgruppen i Sct. Hans løb, Sund By Løb mv.

Alle nyansatte i OPUS får en cykel, som bruges ved hjemmebesøg og personalegruppen deltager i kampagnerne ”Vi cykler på arbejde”, ”Motion ½ time om dagen”, samt ”DHL-stafetten”.

Vi sikrer gennem organisationsstrukturen, at det kropslige aspekt vedbliver at være et udviklingsområde i OPUS. Således er det et hyppigt tema i månedlige erfaringsudvekslings grupper på tværs af OPUS teamene, i supervisionen, samt på behandlingskonferencerne.

Vi mener at OPUS gennem arbejdet med at manualisere kropslig intervention er kommet et skridt videre hen imod en helhedsorienteret behandling i tråd med retningslinierne i Referenceprogrammet.

Vores mål er, til stadighed at videreudvikle og implementere dette, samt fortsat at motivere vores patienter til at være fysisk aktive.

Afspændingspædagog Ane Moltke & Ergoterapeut Anne Mette Larsen

--------------------------------------------------------------------------------

Referencer:

[1] Side 34 i Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for skizofreni

[2] Side 33 i Referenceprogram for skizofreni

[3] Side 33 i Referenceprogram for skizofreni

[4] Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft, 1996 side 68

[5]Uddrag af semistruktureret interview v. Knud Ramians praksisprojekt ”Liv i fokus”